Find dit nye job

Stabschef

Chef for kommunens centrale stab

Stillingen som stabschef er en attraktiv chefstilling i hjertet af det kommunale maskinrum, tæt på driften, direktionen og det politiske system og med direkte reference til kommunaldirektøren. Det er en stilling med positive ledelsesmæssige og faglige udfordringer, men også med ret unikke muligheder for at udvikle det i forvejen afprøvede og dokumenteret succesfulde lederskab i en veldrevet kommune med et højt tillidsniveau. 

Den centrale stab består af 5 afdelinger: ”HR og Personale”, ”Økonomi”, ”Digitalisering og IT-service”, ”Sekretariat og Borgerservice” samt ”Jammerbugt Asylafdeling”. Afdelingerne ledes af hver sin leder og der er i alt ansat ca. 100 medarbejdere i staben.

Stabens centrale mission er dedikeret og kvalificeret  at understøtte og supportere driften i kommunens tre forvaltninger. Desuden er det en central opgave at støtte strategisk opad i forhold til direktionen, og via direktionen at kvalificere strategiske oplæg til organisationen og til det politiske niveau.

Der er mange forventninger til den centrale stab og dens chef. Væsentligst er det, at staben som organisationens  ”kit og olie” kan formidle et tillidsfuldt samarbejde med de mange partnere og brugere, og at disse reelt oplever staben som en værdifuld og -skabende samarbejdspartner og leverandør. Det er chefens opgave og ansvar - sammen med stabens ledergruppe - at sikre, at det sker. Kan du motiveres af og levere på denne dagsorden, kan stillingen meget vel være din næste udfordring.

Alle, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer deres interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte Jan Kjeldsmark fra Mercuri Urval på telefon 4073 4950 med henblik på en uforpligtende drøftelse af eventuelle muligheder i stillingen. Jammerbugt Kommune informeres ikke om sådanne henvendelser.

Læs mere om Jammerbugt Kommune og staben på www.jammerbugt.dk. Et uddybende notat om stillingen og ansættelsesprocessen kan ses her

Ansøgningsfristen udløber den 19. juni 2017, kl. 10. 00. De indledende samtaler forventes afholdt den 22. juni og 2. samtalerne den 28. juni 2017.

 


  • Firma:
    Jammerbugt Kommune
  • Stilling:
    Stabschef
  • Hjemmeside:
    www.jammerbugt.dk
  • Sted:
    Aabybro / Danmark
  • Referencenummer:
    DK-03429
  • Publiceringsdato:
    19.05.2017