Find dit nye job

Strategisk indkøbschef

HONESTY • PASSION • INNOVATION

Er du en synlig leder, som med et strategisk mindset og operationelt overblik kan sikre et solidt fundament for House Doctors indkøbsafdeling? House Doctor Group er i fuld gang med en ambitiøs vækststrategi og skal i den forbindelse optimere den samlede supply chain med fokus på kvalitet og S&OP.

En empatisk og kommunikativ leder, som arbejder på tværs

Som en del af ledergruppen får du ansvaret for indkøbsafdelingen og refererer direkte til COO. Du får personaleansvar for 6 dygtige medarbejdere, som varetager produktansvar og indkøbsopgaver på tværs af alle brands – House Doctor, Monograph, Nicolas Vahé og Merarki. Du lykkes gennem dine medarbejdere, og din vigtigste opgave vil være at sikre et trygt miljø, hvor personlig og faglig vækst er i fokus. Du vil få et tæt samarbejde på tværs af organisationen og i særdeleshed med logistik og salg, hvor I sammen skal understøtte vækststrategien gennem et optimalt vareflow. Derudover har indkøbsafdelingen en tæt dialog og samarbejde med design, hvor man i fællesskab muliggør House Doctors kreative livsstilsuniverser.

Det strategiske overblik og en stærk faglighed

Som strategisk indkøbschef er det dit ansvar at lede afdelingen mod fælles mål. Overordnet set handler det om at skabe rammerne for et tillidsbaseret og stærkt leverandørsamarbejde, som gør det muligt at sikre både proces og produktkvalitet. Dette kræver et øget fokus på S&OP, optimering af QA- & QC-processer samt løbende leverandørkonsolidering. Der ønskes ligeledes et større fokus på strategisk CSR og implementering af konkrete tiltag i samarbejde med leverandører og resten af organisationen. Du kan lide at arbejde med strategi og har en solid økonomisk forståelse, så du kan varetage budget og databaserede rapporter. Du trives med tværfagligt samarbejde og motiveres af at skabe resultater i fællesskab.

Du har en videregående uddannelse inden for indkøb eller supply chain management. Solid indkøbserfaring er en nødvendighed, og du har ligeledes praktisk erfaring med Fjernøsten samt dyb forståelse for kulturelle aspekter. Du går gerne forrest og viser vejen for dit team. Måske har du allerede ledelsesansvar, eller det kan være det næste skridt i din faglige udvikling. 

Teamfokuseret indsats
House Doctor Group er en ambitiøs og dynamisk organisation, hvor personligt ansvar og engagement har afgørende betydning. Du motiveres af at lykkes som et team og brænder for at vækste og udvikle mennesker. Du kan drive projekter fra start til slut og træffer selvstændige beslutninger med stort overblik, analytisk indsigt og et langsigtet perspektiv.

Du bliver en del af en sund, familieejet virksomhed med stærke værdier om ærlighed, passion og innovation. Disse værdier efterleves i høj grad gennem House Doctors ledelsesfilosofi Human Balance, som bygger på en klar overbevisning om, at mennesker i balance skaber resultater. Derfor har  House Doctor et konstant fokus på at skabe rammerne for, at hver enkelt medarbejder kan udvikle sig både fagligt og personlig, mentalt og fysisk og dermed skabe sig en hverdag i balance og en organisation i balance. Dette gøres igennem konkrete tilbud og et fællesskab, hvor man støtter op om hinanden, vækster hinanden og skaber en fælles fremtid.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-03332). Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Charlotte Raaby, Mercuri Urval på telefon 2076 6785.

  • Firma:
    House Doctor
  • Stilling:
    Strategisk indkøbschef
  • Hjemmeside:
    www.housedoctor.dk
  • Sted:
    Ikast/Danmark
  • Referencenummer:
    DK-03332
  • Publiceringsdato:
    17.05.2017

House Doctor is a visionary lifestyle universe in constant development. Through honesty, passion and innovation, House Doctor creates inspiring lifestyle products. The employees are House Doctor’s most precious resource, they are the ones that make things happen, and they are therefore extremely valuable to the company. House Doctor has big goals and ambitions for the growth in the future and wants to secure this growth through an organisation concentrated on humans in balance.House Doctor Group had its beginning in 2001. Today, the group’s head office and ShowLab are both located in Ikast, Denmark. The group consists of four unique brands: House Doctor, Nicolas Vahé, Meraki and Monograph. All brands are sold through a growing network of retailers across a large part of the world.