Find dit nye job

Entreprenant Sales Manager

Eksportsalg med stort vækstpotentiale

Unikke løsninger – ”no-dig branchen”
Du får ansvaret for salg af Repipe Lining Systems løsninger globalt med særligt fokus på Tyskland og Skandinavien, hvor potentialet vurderes at være størst. Andre markeder som det øvrige Nordeuropa vil også være relevante. Du er selv med til at lægge planen for salgsindsatserne i samarbejde med direktøren.

Salget har indtil nu primært være varetaget af direktøren, men man ønsker nu at investere yderligere i væksten og ansætte en stærk Sales Manager, der kan udbygge salget. Der er velfungerende anlæg i både Tyskland og Skandinavien, som kan bruges som referencer.

Løsningerne er unikke, da ingen andre er i stand til at levere en rørforing med den samme fleksible styrke og holdbarhed, som Repipe Lining Systems. Andre sælger lignende maskiner, men ikke med den samme type materialer. Ud over salg af selve løsningen med det komplette anlæg er der et løbende salg efterfølgende, efterhånden som kunden bruger de materialer, der bruges til at fore rørene med.

Anlæggene koster typisk fra kr. 600 til ca. 1 ½ mio. alt efter, hvilken løsning kunden vælger.

Kunderne er entreprenører og VVS-installatører, der laver renoveringer af rørsystemer – også kaldet ”no-dig branchen”.

Du arbejder ud fra hovedsædet i Midtjylland, men vil få en del rejseaktivitet, som du selv er med til at bestemme omfanget af. Hjemmekontor vil også være en mulighed, men du skal have en jævnlig gang på hovedkontoret i forbindelse med produkttræning, kundepræsentationer og generelt samarbejde med dine kolleger.

Tysktalende med stort drive
Du er en udadvendt og erfaren sælger med gode formidlingsevner. Du ved, hvordan man får skabt et succesfuldt salg. Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste, men du kan sætte dig ind i tekniske produkter og forstå kundens behov og de fordele, som produkterne giver dem.

Du har et stort drive og lader dig ikke slå ud af et nej.

Du er vant til at begå dig internationalt, og du taler flydende tysk.

Et selvstændigt job med stort potentiale

Du får indflydelse på virksomhedens strategi og planerne for salg i et marked med stort potentiale. Du er fri til at planlægge dine aktiviteter i overensstemmelse med den aftalte strategi.

Hvis du har de rette kompetencer og lykkes med salget, er karrieremulighederne gode i en salgsorganisation under opbygning.

For mere information om jobbet og virksomheden er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anne Louise Duus Kinnerup, Mercuri Urval på telefon +45 4167 8250.

Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-02202).

 


  • Firma:
    Repipe Lining Systems A/S
  • Stilling:
    Entreprenant Sales Manager
  • Hjemmeside:
    www.repipe.dk
  • Sted:
    Viborg / Midtjylland
  • Referencenummer:
    DK-02202
  • Publiceringsdato:
    11.04.2017

Repipe Lining Systems A/S har udviklet og sælger et unikt koncept til renovering af rørledninger i etagebyggerier, ejendomme og andre steder med svært tilgængelig rørføring.

I stedet for en krævende og dyr udskiftning af de gamle, nedslidte rørsystemer kan rørene renoveres ved at benytte Repipe Lining Systems’ produkter og system. Løsningen er at spraye en specialudviklet coating på indersiden af de gamle rør, så lækager lukkes, og rørene får en glat indvendig overflade, der reducerer risikoen for, at partikler og materiale sætter sig i rørene.

Selskabet leverer både anlægget til udførelse af renoveringen og de specialudviklede materialer til selve coatingen. Anlægget produceres og testes på virksomhedens egen lokation i Midtjylland, hvor administrationen også findes. Fra juni 2017 flyttes ind i nye lokaler i Viborg. Det sikrer både mulighed for at tilpasse anlæg til de enkelte kunder og opgaver og ikke mindst en fastholdelse af de høje krav til kvalitet, driftssikkerhed og leveringssikkerhed, der har fulgt firmaet fra start.

Kunderne er virksomheder inden for ”No-Dig branchen”, der er specialiserede i renovering af rørledninger primært til kloakering og spildevand. Behovet for innovative løsninger på kloakerings- og spildevandsområdet er enormt og hastigt stigende globalt, hvorfor potentialet for den videre udvikling af virksomheden er meget stort.

Repipe Lining Systems har leveret flere velfungerende anlæg både i og udenfor Europa.

Repipe Lining Systems A/S er søsterselskab til Dancutter A/S, der er baseret på en egenudviklet ”cutter robot” – en robotstyret, mobil fræseenhed, der anvendes ved renovering af kloak- og vandledninger verden over.

Læs mere på www.repipe.dk og www.dancutter.dk