Find dit nye job

Mercuri Urval søger initiativrig og ambitiøs praktikant til Team Offentlig i Hellerup

Interesserer du dig for mennesker, ledelse og organisationer? Er du nysgerrig på konsulentlivet? Og vil du lære af og arbejde tæt sammen med de dygtigste konsulenter i branchen?

Et team med forskellige opgaver
Som praktikant bliver du en del af Team Offentligs afdeling i Hellerup, hvor du sammen med 9 konsulenter, 2 researchere og 2 projektkoordinatorer på forskellig vis vil arbejde med udvikling af ledere og ledelse i både kommuner, regioner og staten. Du vil indgå på lige fod med resten af teamet, og du vil arbejde tæt sammen med teamets konsulenter og researchere.

Din hverdag vil variere både i indhold og form. Nogle dage vil du være fordybet bag skrivebordet, andre dage er du med ude på diverse konsulentopgaver. Du vil få et bredt kendskab til den offentlige sektor, vores forskellige opgaver og kunder samt dyb indsigt i, hvad det vil sige at arbejde pragmatisk og skabe værdi i praksis.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Understøttelse af og deltagelse i rekrutteringsprocesser, herunder test af kandidater, udarbejdelse af  kandidatvurderinger referencetagning m.m.
  • Procesfacilitering og -støtte i f.eks. kulturprocesser og ledelsesudvikling, kvantitative og kvalitative undersøgelser
  • Diverse ad hoc-opgaver af både administrativ og kommunikativ karakter

Brænder du for den offentlige sektor?
Vi forventer, at du er i gang med en relevant kandidatuddannelse, og at du brænder for mennesker, ledelse og organisationer. Vi leder derudover efter en praktikant, der:

  • Interesserer sig for udviklingen af den offentlige sektor
  • Er blandt de bedste på sit studie
  • Er velformuleret både mundtligt og skriftligt, og gerne også på engelsk
  • Er selvstændig, kan skabe overblik og have mange bolde i luften
  • Har lyst til at udvikle sig og udfordre sig selv og os på vores konsulentarbejde

Praktiske oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Bjarke Lindemann Jepsen på bjarke.lindemann.jepsen@mercuriurval.com eller på telefon 9135 6948.

Du kan læse mere om Team Offentlig og vores arbejde på
http://www.mercuriurval.com/da/Countries/Denmark/Vores-ydelser/Branchersektorer1/Offentlig-sektor/

Praktikforløbet tilrettelægges på baggrund af dine specifikke kompetencer og faglige ønsker under hensyntagen til de aktuelle behov i teamet i efteråret. I din ansøgning må du derfor gerne skrive lidt om, hvad du tror, du kan bidrage med i vores team.
Upload din ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-03023).

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og indkalder løbende til samtale. Praktikperioden er fra den 1. september 2017 til og med den 31. januar 2018 eller efter nærmere aftale. Der er tale om en fuldtidsstilling, men vi er fleksible i forhold til dit studie, eksaminer mv.


  • Firma:
    Mercuri Urval A/S
  • Stilling:
    Praktikant
  • Hjemmeside:
    www.mercuriurval.dk
  • Sted:
    Hellerup/Danmark
  • Referencenummer:
    DK-03023
  • Publiceringsdato:
    16.03.2017

Vi omsætter strategi til handling og resultater
Mercuri Urval er et af verdens førende konsulenthuse, der med afsæt i kundernes behov leverer en bred pallette af HR-løsninger. Vi er ca. 800 dedikerede medarbejdere globalt, og i Danmark er vi 130 fordelt på kontorer i Aarhus, Kolding og Hellerup.

Vores ambition er at hjælpe vores kunder med at omsætte deres strategi og mål til handling og resultater. Det gør vi ved at arbejde med opgaver inden for rekruttering af direktører, ledere og specialister, individuelle lederudviklingsforløb, ledergruppeudvikling, organisationsudvikling, outplacement m.v. I det hele taget sikrer vi, at der er overensstemmelse mellem virksomhedens strategi og dens ressourcer.